torsdag den 15. marts 2012

Så kom jeg endelig igang. Igår i det dejlige solskin. Mærkeligt så stor forskel der er på at ha fri hele tiden, og i teorien ha oceaner af tid til alting, og så følelsen af fritiden, når man også skal på arbejde. Der er altså noget der.
Fandt såbakker frem, vaskede og ordnede. Fugtede såmuld op, og fik sået mine nye aspargesfrø. Tænk hvis de kommer alle 40.....selvom jeg godt ved det ikke bliver til asparges i år, så vil jeg glæde mig. Må have udtænkt mig et godt sted i haven, hvor de kan stå mange år fremover.
Min søde dreng hentede træet til gårdapladsen i planteskolen. Det er en kugleskacie, der skal sikre dejlig skygge på solrige sommerdage, måske det skal have underplantning af jordbær?

2 kommentarer:

  1. Nej men toppene kommer, og de er smukke i buketter! Jeg har også en gammel asparges, som vi spiser af om foråret og i forsommeren, og resten og ellers bliver de brugt til pynt i buketter. De står som en stor klump, som vokser sig større og større...

    SvarSlet
  2. Ja , jeg glæder mig også til at se om det lykkes. Jeg har haft asparges tidligere, men de blev til græsplæne, da ikke alle her kunne huske fra det ene år til det andet :)

    SvarSlet